Vælg det rigtige regnskabsprogram

Der er ingen almindelige mennesker som syntes regnskab og bogføring er exceptionelt spændende. Det er et besværligt, tungt og for mange utroligt kompliceret at finde ud af. Man skal forstå momsreglerne, bogføringsregler osv. Derfor lader mange mennesker en bogholder tage over, bogholderen sørger for at bilagene bliver bogført og en revisor ender med at godkende det samlede regnskab. Dette er en forholdsvis dyr post, som mange nystartede glemmer at kalkulerer med i deres oprindelige opstarts budget. En bogholder med regnskabsprogram kan nemt løbe op i 500-1.000 kroner om måneden. Det lyder ikke af meget, men for en lille hobby virksomhed kan det være en tung post. Revisoren kan efterfølgende løbe op i 3.000-5.000 kroner.  Så før du overhovedet har starter med at foretage et salg, har din virksomhed kostet dig 9.000-17.000. Det er mange penge for en lille hobbyvirksomhed at skulle tjene 2.000 om måneden blot for at betale for bogholdningen.

 

Det kan derfor betale sig at finde og vælge et regnskabsprogram der gør det muligt selv at bogføre bilagene, foretage de indledende posteringer således at bogholderens opgave ikke bliver så omfattende. Det program der bliver valgt skal være så simpelt at du nemt kan gå til det. Det skal ikke have flere funktioner end du har brug for. Mange regnskabsprogrammer har en bred vifte af funktioner. Disse funktioner er beregnet til større virksomheder og har ingen relevans for den mindre virksomhed. Det eneste de formår, er at forvirre dig som bruger. Derfor gælder det om at hav et så simpelt som muligt regnskabsprogram.

 

Dit regnskabsprogram skal dog have visse nyttige features. Det skal kunne kommunikere med din bogholder eller revisor. Det sparer dig en masse tid og besvær for på denne måde kan din bogholder selv få adgang til dine data uden du behøver at foretage dig noget. En anden vigtig funktion som dit regnskabsprogram skal have er muligheden for at indlæse bank filer direkte. På denne måde indlæser du dit konto udtog som fil og herefter kan du (muligvis) selv postere.

Udover at spare dig penge har det også en anden nyttig effekt at du har et regnskabsprogram. Det gør du har større økonomisk forståelse for hvad der sker i din virksomhed.

bagklogskab og held med Danske Bank aktier

Jeg skrev et indlæg om Aktiekurser og det gode humør hvor det ærgede mig at jeg ikke havde fået købt Danske Bank aktier da de var i 80!!!

Det er da lidt sjovt at tænke på at jeg dengang ærgede mig over en gevinst jeg kunne have fået, når nu mine tab allerede havde demonstreret at jeg ikke havde heldet eller evnerne til at tjene penge på aktiehandel…

Nu kan jeg selvfølgelig glæde mig over at jeg ikke købte flere Danske Bank aktier da de stod i 80, og så vil jeg huske på at selvom de nu står i 45 og alle siger at de er meget mere værd, ja så har både jeg og rigtigt mange andre menesker taget fejl før, og mon ikke der er en rimelig stor chance for at det sker igen…

Hvad for en finanskrise?

Arbejdsløsheden er historisk lav, lønnen er højere end nogen sinde og skatten er sat ned men alligevel er vi ifølge medierne midt i ÅRHUNDREDERS VÆRSTE FINANSKRISE!!!

Jeg mener at den største krise vi er midt i er “jeg er mig selv nok” krisen, hvor de gamle stemmer på Pia fordi de vil have mere, og resten stemmer på skatte stop partierne (og dem er der urimeligt mange af).

Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er alle de andre der stemmer på skattestop partierne men det er flertallet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at vi ikke har bedre råd, jeg forstår ikke at vi kun hører om nedskæringer og serviceforringelser, og jeg forstår slet ikke hvordan så mange politikere fra så mange forskellige partier kan være enige om at der ikke er nogen vej uden om……..

Hvor er håbet og retskaffenheden, hvor er ideologien og hvornår indser vi at vi har råd til at have et velfærdssamfund hvor rig og fattig har samme rettigheder og at vi alle står lige når det gælder uddannelse og sundhed.

Hvordan kan det være en størere historie at alle med flexlån 1 måske skal betale 400 kr mere om måneden pr. million de har lånt, end at vi landet over, og i København i særdeleshed igen og igen skærer ned på hjælpen til de svageste i samfundet (børnene de syge o.s.v.).
Hvordan kan det være at vi er blevet så rige uden at vi har mere overskud til at hjælpe de svageste???

Nedskæringer på børnenes bekostning

Det er da utroligt at København nu vil hæve antallet af vuggestuebørn pr. vuggestue med 16 % (fra 12 til 14), i forvejen har jeg svært ved at se hvordan 12 børn og 3 voksne kan fungere i et 45 m2 stort rum, men at der sidder nogen af vores folkevalgte og mener at man da lige kan presse 2 vuggestuebørn mere ind, hvor får man den tanke fra????

Jeg tvivler på at der er nogen af beslutningstagerne der selv har børn i de berørte vuggestuer, faktisk tror jeg ikke engang de har besværet sig med at besøge en af de vuggestuer de nu vil forringe yderligere.

Det er da utroligt at vi i et så rigt samfund kan se mening i at forringe vores børns forhold yderligere.

læs mere om hvem man kan klage til på iuy.dk Ingen Utilstrækkelig Yngelpleje

Aktiekurser og det gode humør

Det er jo utroligt som tingene kan skifte på et øjeblik, i fredags var panikken total og alle skreg sælg sælg sælg! På en uge mistede vi alle sammen en hel masse milliarder som vi ellers på papiret var gode for.

Nu skriger de samme mennesker køb køb køb! og dag for dag bliver vi alle sammen rigere og rigere.

Det er ikke fordi jeg har en masse aktier men det har da været ærgeligt at se at deres værdi var faldet med om mod  50%, det er da også rart at de nu stiger, og ja det er lidt frustrerende at jeg så ikke fik købt danske bank da den var i 80!!!! men dybest set så burde aktiekurser jo ikke have lov til at påvirke ens gode humør, det går jo ufatteligt godt og der er masser af arbejde og familien er sund og rask.

Vi har aldrig haft det bedre, og mon ikke der ville være råd til at det gik bare en lille smugle mindre fantastisk uden at det var en katastrofe?
Jeg tror ikke det er nogen skade til at stoppe op og glæde sig over hvor godt vi har det!