Københavns historie

Historien om Københavns begyndelse

København er Danmarks hovedstad og en af de ældste byer i Nordeuropa. Byen har en lang og rig historie, der går tilbage til det 10. århundrede, da byen blev grundlagt som en fiskerby på Øresundskysten. København har spillet en vigtig rolle i Danmarks historie og har været centrum for politisk og kulturel aktivitet i århundreder.

Grundlæggelsen af København

Københavns historie kan spores tilbage til midten af 1000-tallet, da byen blev grundlagt som en lille fiskerby på kysten af Øresund. Byens placering var strategisk vigtig på grund af dens nærhed til havet, som gjorde det nemt at handle med andre lande. Biskop Absalon var den person, der grundlagde byen i 1167 og anerkendte den som en by, som senere blev Danmarks hovedstad.

Middelalderen i København

I middelalderen blev København en vigtig by i det danske kongerige, og den blev centrum for handel og kulturel aktivitet. Byens havn blev en af de vigtigste i Nordeuropa, og der blev bygget en række imponerende bygninger, herunder Vor Frue Kirke og Københavns Slot. Byen voksede hurtigt i størrelse og betydning, og dens befolkning blev fordoblet i løbet af det 14. århundrede.

Renaissance og barok i København

I renæssancen og barokperioden blev København ombygget og moderniseret under Christian 4., og byen blev en af de mest imponerende byer i Nordeuropa. Under Christian 4. blev der opført en række imponerende bygninger og monumenter, herunder Rundetårn, Rosenborg Slot og Christiansborg Slot. København blev en vigtig militærbase og spillede en afgørende rolle i en række krige og konflikter i Nordeuropa.

Oplysningstiden og moderniseringen af København

Oplysningstiden og moderniseringen af København
I det 18. århundrede fortsatte København med at vokse og udvide sig, og byen blev centrum for den danske oplysningstid. I denne periode blev der opført en række imponerende offentlige bygninger, herunder Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Teater. København blev en af de mest magtfulde byer i Nordeuropa, og den blev centrum for den danske kolonihandel i Vestindien og Afrika.

Københavns udvikling i det 19. Århundrede

I det 19. århundrede blev København udvidet yderligere, da byens grænser blev udvidet til at omfatte de omkringliggende landsbyer og forstæder. Byens infrastruktur blev moderniseret med opførelsen af jernbaner og broer, og den industrielle revolution førte til en storstilet urbanisering af byen. København blev centrum for den danske industri, og byen blev rigere og mere magtfuld end nogensinde før.

Københavns udvikling i det 20. århundrede

I det 20. århundrede fortsatte København med at udvikle sig som en af de mest imponerende byer i Nordeuropa. Byen blev centrum for dansk design og arkitektur, og der blev opført en række imponerende moderne bygninger, herunder Tivoli, Danmarks Radio og Operaen i København.
Tivoli er en af Københavns største turistattraktioner og en vigtig del af byens kulturhistorie. Det blev grundlagt i 1843 og har siden da tiltrukket millioner af besøgende fra hele verden. Parken er kendt for sine forlystelser, koncerter og festivaler, og den er blevet en integreret del af Københavns identitet.
Danmarks Radio, der blev grundlagt i 1925, er Danmarks største offentlige medievirksomhed og en af de vigtigste kulturinstitutioner i landet. Bygningen, der huser DR-byen, blev opført i 2009 og er et eksempel på moderne arkitektur og bæredygtig byplanlægning.
Operaen i København blev opført i 2004 og er en af de mest imponerende bygninger i byen. Det er hjemsted for Det Kongelige Teater og en vigtig del af Københavns kulturliv. Bygningen er et eksempel på moderne arkitektur og design og har vundet adskillige priser for sin imponerende facade og innovative brug af materialer.
København blev også centrum for den danske velfærdsstat og et af de mest progressive samfund i verden. Efter Anden Verdenskrig blev Danmark et socialdemokratisk samfund, der fokuserede på at skabe lige muligheder for alle borgere gennem en række sociale og økonomiske reformer.
København blev en af de mest moderne og progressive byer i Europa, og dens innovative ånd og kreative samfund tiltrak et stort antal tilflyttere fra hele verden. Byen blev kendt for sit bæredygtige og cykelvenlige samfund, og dens fokus på grønne områder og miljøvenlige løsninger gjorde den til en af de mest attraktive byer at bo og arbejde i.
I dag er København en af de mest livlige og dynamiske byer i Nordeuropa. Byen er hjemsted for en række imponerende arkitektoniske og kulturelle seværdigheder, og dens kreative og innovative ånd tiltrækker besøgende og tilflyttere fra hele verden. København er kendt for sit bæredygtige og cykelvenlige samfund, og byen har sat en standard for bæredygtighed og miljøbevidsthed, som andre byer prøver at efterligne.

København i dag

I dag er København en af de mest livlige og dynamiske byer i Nordeuropa. Byen er hjemsted for en række imponerende arkitektoniske og kulturelle seværdigheder, og dens kreative og innovative ånd tiltrækker besøgende og tilflyttere fra hele verden. København er kendt for sit bæredygtige og cykelvenlige samfund, og byen har sat en standard for bæredygtighed og miljøbevidsthed, som andre byer prøver at efterligne.

Københavns historie er en lang og rig fortælling om en by, der har overlevet krig, konflikt og økonomisk ustabilitet for at blive en af de mest imponerende og livlige byer i verden i dag. Byens fortid er synlig i dens imponerende arkitektur og historiske monumenter, men København er også en by i konstant forandring og udvikling, som altid er på udkig efter nye måder at forbedre livskvaliteten for dens borgere og besøgende.

Der er så smukt i København!

Verden er et dejligt sted, fremtiden er lys og hvis man holder sig til fakta frem for sensations pressen så går det jo ufatteligt godt langt de fleste steder på kloden.

Her i den danske hovedstad København er det også svært at få øje på dem der ikke har det bedre nu end de havde det tidligere, alle tjener mere, alle har mere og alle bliver bedre uddannede. Arbejdsløsheden har heller aldrig været lavere….

Så hvorfor er medierne så kun fulde af dårlige historier?

Hvorfor er alle så bange for at det hele skal gå galt?

Og hvorfor er der så mange der kun tænker på sig selv, kan det virkeligt passe at vi bliver mere egoistiske jo mere vi har at miste???

Og hvorfor bruger vi ikke mere tid på hinanden her i smukke København, i stedet for at bruge mere og mere tid på at arbejde så vi kan tjene flere penge som vi skal bruge for at holde vægsten igang?

Jagten på en god tandlæge i København

Jeg har længe været på udkik efter en god tandlæge i københavn, men uden det store held. Jeg vil ikke begynde at nævne de københavnske tandlægeklinikker som jeg har prøvet tidligere, men blot sige at der har været en klar tendens til høje priser, og at der gang på gang kom ekstraudgifter på tandlæge regningen…

Jeg siger ikke at pris og kvalitet ikke kan hænge sammen når det gælder valget af tandlæge, men det burde ikke være svært som kunde at gennemskue hvad et tandeftersyn kommer til at koste, det burde efter min mening være sådan at tandlægen, eller klinikassistenten, eller hvad de nu heder dem der renser tænder, spørger om man vil tilkøbe en ekstra ydelse før de giver sig Ikast med en fluor behandling eller et extra røntgen billede eller måske en henvisning til en anden tandlæge, alt sammen noget der koster ekstra!

Nu tror jeg så endelig jeg har fundet en tandlæge her i københavn der passer til mit temperament, og som jeg samtidig føler mig helt tryk ved, de giver faktisk en følelse af at de behandler mine tænder efter hvad der er bedst for mig, og ikke efter hvad de tjener mest på.

Er der en politikker i København som man kan stemme på?

Valgkampen er så småt gået igang i København, og et betyder jo at man som københavner skal finde ud af hvor krydset skal sættes, men det bliver ikke noget nemt valg, for der er ingen åbenlyse kandidater…..

Jeg er egentlig socialdemokrat i hjertet, men hvad hjælper det hvis der ikke er nogen af politikerne der er det, og hvordan kan det være at de alle sammen vælger at sige ingenting hver gang de får taletid?

Det er bare ligegyldige floskler, og ingen klare valg om hvad man vil flytte fra et sted til et andet, ale vil bare give og gøre det bedre, fordi de andre er idioter der ikke kan drive en by…..

Det bliver meget svært at sætte et kryds i år!

Solcreme – Det er ved at være tid til Solcreme igen

Formålet med solcreme

Solcremens formål er at beskytte huden mod solens UV-stråler. Solcremen har et fysisk filter og et kemisk filter. Det fysiske filter består af metaloxid som reflekterer solens stråling fra hudens overflade. Det kemiske stof består af et stof som i lighed med hudens eget forsvar absorberer strålingen. Derudover indeholder cremen også blødgørende og fugtighedsgivende ting.

 Hvad betyder faktoren på solcremen?

Faktoren på solcremen viser, hvor lang tid man kan opholde sig i solen med cremen på, i forhold til når man ikke har solcreme på. Bruger man for eksempel faktor 8, og man kan normalt opholde sig 1 time i solen uden solcreme på, så vil man kunne opholde sig i solen omkring 8 gange så lang tid med solcreme på, som uden.

Med det er også afhængigt af, hvor tykt et lag solcreme, man putter på. Faktortallet er en information om, at det kan lade sig gøre, at opholde sig så længe i solen, hvis man smører det anbefalede lag solcreme på sin krop.

Her i Danmark anbefales det, at man bruger faktor 15, på de dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj. Hvis solen bager rigtig meget, så anbefales det at gå op i faktoren, og måske vælge en vandfast solcreme, for at passe på sin hud. Det er også vigtigt at tænke på, om man skal opholde sig et sted, hvor man er i kontakt med vand og sand eller at man sveder meget, så er det vigtigt at smøre sig ind oftere for at beskyttelsen virker, som den skal.

Heldagsskolen = skolepligt + fritidspligt = meget mindre forældre indflydelse

Jeg fatter simpelthen ikke hvordan regeringen kan tvinge en heldagsskole ned over hovederne på alle landets vælgere, uden at spørge dem om de er med på ideen, og uden at der er videnskabeligt belæg for at det vil være en forbedring….

Det er forældrene der skal opdrage børnene ikke skolen
For mig at se er heldagsskolen et enormt overgreb på min ret som forældre til at bestemme hvordan mit barn skal opdrages, jeg er indforstået med at vi i landet har skole pligt, men hvordan kan vi ende op i en situation hvor vi også har fritidspligt, og skal acceptere at folkeskolen skal spille en endnu større rolle i opdragelsen af vores børn!

Politiker børn i privatskoler går fri af heldagsskolen
Disse regler komme iøvrigt ikke til at gælde for politikernes egne børn, for de har næsten alle sammen som Mette Fredriksen og Helle Thorning valgt at sætte deres børn i privatskoler der naturligvis ikke vil blive påvirket af den nye lovgivning.

Identitet og fodbold

Forskere har fundet ud af at vi menesker oplever nydelse ved at se andre nyde, og vi oplever sejrens sødme,ved at se nogen vi holder med sejre.

Desværre betyder det også at vi oplever nederlagets skuffelse når den vi holder med taber, og her er det at problemerne opstår…

Jeg har både venner der holder med FCK og venner der sværger til Brøndby, og det er tydeligt at de både sejrer og lider med deres klupper, måske kan man ligefrem sige at de er påvirkede i deres dagligdag i forhold til hvordan “deres” hold klarer sig.

Logo med føelser i
Brøndby logo FCK logo

Man skulle måske ikke tro det men disse billeder er i stand til at fremkalde stærke følelser hos et bredt udsnit af den københavnske befolkning.

Kokkeriet siger undskyld og værsgo

Det skal retfærdigvis nævnes at jeg efter at jeg skrev og klagede til Kokkeriet i forbindel med mit tidligere indlæg om kokkeriet (Kokkeriet Klokkede i det med deres Nytårsmenu), har fået en skriftlig undskyldning og en lovning på gavekort til Kokkeriet svarende til den pris jeg gav for nytårsmenuen.
Når jeg har fået gavekortet vil jeg opdatere igen, og min vrede er allerede meget mindre.
Måske var det virkeligt sort uheld og stress der ramte på en gang, og måske fortjener kokkeriet en ny chance.

Kokkeriet Klokkede i det med deres Nytårsmenu

Kokkeriet havde med deres michelin stjerne i rykken valgt at promovere en takeaway nytårs menu i år, og det var så den største fejl de lavede i 2012. Jeg ventede i me end 4 timer (fra 15:30 til 19:55), udenfor i regnen, og det eneste der blev budt på var en håndfuld ristede nøder. Jeg har virkeligt svært ved at forestille mig hvordan Kokkeriet skal kunne rejse sig fra sådan en fiasko, og jeg har svært ved at forestille mig at en eneste af de mange kunder der ventede i går aftes i regnen, nogensinde vil besøge Kokkeriet igen. Der kom ikke nogen forklaring på hvordan det kunne gå så galt, og der kom heller ikke noget der kunne godtages som en undskyldning….
Jeg tror Kokkeriet begik en kæmpe fejl ved ikke at sende en højt rangeret medarbejder ud til masserne med en forklaring og en dybfølt undskyldning, og en reduktion af prisen havde også været en god ide, jeg håber virkeligt at det bliver en fejl der kommer til at koste Kokkeriet langt mere end de tjente på at sælge et produkt de tydeligvis ikke kunne levere, det må være grådighed der fik dem til at at gøre det, og det er derfor på pengepungen de bør rammes, det kan ikke være på æren for den tror jeg ikke er særlig vigtig for dem, maden var i øvrigt temmelig midelmådig, og den tog lang tid at tilberede.

Jeg vil komme med flere poster om Kokkeriet og deres nytårs menu i de kommende dage.

Vælg det rigtige regnskabsprogram

Der er ingen almindelige mennesker som syntes regnskab og bogføring er exceptionelt spændende. Det er et besværligt, tungt og for mange utroligt kompliceret at finde ud af. Man skal forstå momsreglerne, bogføringsregler osv. Derfor lader mange mennesker en bogholder tage over, bogholderen sørger for at bilagene bliver bogført og en revisor ender med at godkende det samlede regnskab. Dette er en forholdsvis dyr post, som mange nystartede glemmer at kalkulerer med i deres oprindelige opstarts budget. En bogholder med regnskabsprogram kan nemt løbe op i 500-1.000 kroner om måneden. Det lyder ikke af meget, men for en lille hobby virksomhed kan det være en tung post. Revisoren kan efterfølgende løbe op i 3.000-5.000 kroner.  Så før du overhovedet har starter med at foretage et salg, har din virksomhed kostet dig 9.000-17.000. Det er mange penge for en lille hobbyvirksomhed at skulle tjene 2.000 om måneden blot for at betale for bogholdningen.

Det kan derfor betale sig at finde og vælge et regnskabsprogram der gør det muligt selv at bogføre bilagene, foretage de indledende posteringer således at bogholderens opgave ikke bliver så omfattende. Det program der bliver valgt skal være så simpelt at du nemt kan gå til det. Det skal ikke have flere funktioner end du har brug for. Mange regnskabsprogrammer har en bred vifte af funktioner. Disse funktioner er beregnet til større virksomheder og har ingen relevans for den mindre virksomhed. Det eneste de formår, er at forvirre dig som bruger. Derfor gælder det om at hav et så simpelt som muligt regnskabsprogram.

Dit regnskabsprogram skal dog have visse nyttige features. Det skal kunne kommunikere med din bogholder eller revisor. Det sparer dig en masse tid og besvær for på denne måde kan din bogholder selv få adgang til dine data uden du behøver at foretage dig noget. En anden vigtig funktion som dit regnskabsprogram skal have er muligheden for at indlæse bank filer direkte. På denne måde indlæser du dit konto udtog som fil og herefter kan du (muligvis) selv postere.

Udover at spare dig penge har det også en anden nyttig effekt at du har et regnskabsprogram. Det gør du har større økonomisk forståelse for hvad der sker i din virksomhed.