Valg i København – men er der et valg?

Så er der kommunalvalg i København, og byen er fyldt med valgplakater og politikere med flyers i alverdens farver, men jeg er ikke sikker på at vi i virkeligheden har et valg her i hovedstaden.

Skoler og børnepasning bliver ned prioriteret år for år og det ser ud til at samtlige politikere er enige om at det ikke er deres skyld eller ansvar, så hvem er det lige jeg skal stemme på?

Naturligvis ender det med at jeg går ned og stemmer, for det skal man jo, men jeg kan virkelig ikke se at der er forskel på hvad de forskellige partier vil gøre de næste 4 år.

Lasse Schou har fundet løsningen på de bidske hunde (ejere)

Når man bor i København og færdes i de offentlige parker så er det temmeligt upraktisk at være bange for hunde….. De findes nemmelig over det hele (ofte uden snor på), og med ejere der går langt væk (betydeligt længere væk end en hundesnor ville række).

Lasse Schou kommer her (Kamphunde ejere skal have ansvaret) med den ide at hunde ejeren skal kunne straffes for de ulykker som hunden er skyld i, som om det var ejeren selv der havde gjort det med egne hænder/tænder.

Jeg tror virkeligt at Lasse Schou har fundet en løsning, og jeg er helt enig i at man ikke umidelbart kan se på en hund om den er farlig eller ej, derfor giver det heller ikke mening at have særlige regler for forskellige racer.

Jeg syntes i øvrigt at det også ville være en rigtig god ide hvis der var krav om at hunde altid skulle være i en max 2 meter lang snor, eventuelt kunne man så have særlige parker hvor hundene havde større frihed.

Jeg håber det ikke bare er mig der har læst om denne ide, og at Lasse Schou’s løsning vil blive taget op til overvejelse af vores politikere.

Brug af startkabler til et dødt bilbatteri er jo nemt nok

Det er jo ikke den store videnskab det her, vi har jo alle prøvet at skulle genoplade en mobil telefon ikke?

Faktisk er det meget simpelt at bruge startkabler til sin bil, det kræver bare at man har et sæt startkabler og en bil der kan starte.

  1. Parker bilerne så start kablet kan nå fra det ene bateri til det andet.
  2. Start den bil der kan starte.
  3. Forbind + polerne på begge batterier med den røde ledning. (sæt den sorte ledning på + møtrikken hvor ledningen er fastgjort).
  4. Forbind polerne med den sorte ledning, start med  – polen på den bil der er startet.
  5. Start den bil med det døde batteri
  6. Tag ledningerne af i omvendt rækkefølge.
  7. Husk at den bil der har det døde batteri skal køre i minimum 20 minutter efter at den er blevet startet, og gerne længere. Ellers kan den ikke nå at genoplade batteriet tilstrækkeligt

Mazda værksted i København- autoriseret mazda værksted?

Jeg er lige blevet den stolte ejer af en Mazda 626 stationcar, og ledte i den forbindelse efter et Mazda værksted i København (gerne et autoriseret værksted).

Normalt ville Google klare det på et øjeblik, men det lykkedes mig faktisk ikke at finde et autoriseret mazda værksted på trods af flere søgeords kombinationer.

Jeg fandt naturligvis Mazda’s hjemmeside (www.mazda.dk) men her var der heller ingen hjælp at hente.

Der var et link til forhandlere, men ikke til værksteder!!!! Mazda værksted i københavn -autoriseret mazda værksted

København i sol og regn (og blæst) København er bedst…

København er dejlig i solen, særligt når cyklen er det foretrukne transportmiddel. Men der er nu også noget ganske særligt over den friske våde blæst som vi oplever netop nu.

Ulykke i Nyhederne
Lige som jeg sidder her og skriver om at jeg nyder blæsten i København siger de i nyhederne at der netop er en mand der er blevet dræbt af et væltet træ midt i København, det sætter lige en dæmper på glæden over den friske vind…..

Dejlig forårs oplevelse

Solen har skinnet og luften har været fuld af forår, men det der gjorde mig i aller bedst humør i dag var da en venlig mørklødet mand ringede på og spurgte om han måtte tage det køleskab vi havde sat ud til storskrald.

Det var tydeligt at han ligesom jeg havde svært ved at se på at brugbare ting bare blev smidt ud, og han var villig til at bruge tiden på at få mere ud af det køleskab som udelukkende var blevet smidt ud fordi det ikke passede ind i vores nye køkken

Derudover var det også rart at have endnu en personlig oplevelse af at det er en berigelse for Danmark at der kommer folk hertil langvejs fra, jeg ved selvfølgelig godt at der også kommer folk som i mindre grad er en berigelse, men dem hører jeg så rigeligt om i nyhederne…..

bagklogskab og held med Danske Bank aktier

Jeg skrev et indlæg om Aktiekurser og det gode humør hvor det ærgede mig at jeg ikke havde fået købt Danske Bank aktier da de var i 80!!!

Det er da lidt sjovt at tænke på at jeg dengang ærgede mig over en gevinst jeg kunne have fået, når nu mine tab allerede havde demonstreret at jeg ikke havde heldet eller evnerne til at tjene penge på aktiehandel…

Nu kan jeg selvfølgelig glæde mig over at jeg ikke købte flere Danske Bank aktier da de stod i 80, og så vil jeg huske på at selvom de nu står i 45 og alle siger at de er meget mere værd, ja så har både jeg og rigtigt mange andre menesker taget fejl før, og mon ikke der er en rimelig stor chance for at det sker igen…

Elgiganten er ikke besværet værd

Efter at Elgiganten havde tilbudt en anden opvaskemaskine til en pris der lå 2000 kr over det den ville koste hos køle-møller blev vi enige om at det nok var nemmere bare at lade være med at handle i Elgiganten fremover.

Det endte ikke med at Elgiganten holdt hvad den lovede, men det endte med at vi fik en bedre maskine til 2/3 dele af den pris Elgiganten ville skaffe den til “som et plaster på såret”….

Jeg har i øvrigt lavet lidt research omkring El giganten, og det ser ud til at de ikke engang under den 5 år lange indkøbsfest/friværdi hysteri med alt hvad det medførte af køb af fladskærme, køkkener o.s.v. var i stand til at lave et overskud, det trøster mig lidt at det er manglende evner der er grunden til at de ikke kan behandle deres kunder ordentligt, det havde været værre hvis de tjente kassen på at lyve for deres kunder.

ElGiganten holder ikke hvad de lover

Jeg blev virkeligt glad da jeg så at Elgiganten havde tilbud på lige præsis sådan en integreret opvaskemaskine  fra AEG som jeg stod og manglede, besparelsen var næsten 50% så det kunne ikke være bedre, og ekspedienten forsikrede mig om at jeg kunne være helt sikker på at jeg fik den bestilte maskine, og hvis det mod alle odds skulle ske at de ikke kunne levere ville jeg få en endnu bedre maskine til samme pris.

Elgiganten på tilbage tog

Nu skete det utænkelige desværre alligevel, efter at have ventet i 22 dage på at min maskine skulle ankomme fik jeg endelig lovning på at den var på vej  og at jeg kunne hente den tirsdag, stor var glæden og lettelsen over at håndvasken ikke længere skulle være eneste opvaske sted men glæden varede kort.

Den maskine jeg skulle have gik i stykker under leveringen til el giganten og der stod jeg så, med et gabende hul i mit nye køkken og var temmelig træt af det, endnumere træt blev jeg da jeg fik at vide at de ikke kunne levere den lovede maskine fordi den var helt ud gået, og da de så tilbød mig en LG opvaskemaskine som både larmede mere brugte mere vand og som ikke havde den smarte lysstråle på gulvet (så man kan se maskinen er igang) eller de 3 vaske arme som AEG opvaskemaskinen havde, ja så var det jeg havde lidt svært ved at se at det skulle være en forbedring for mig, faktisk var det lidt påfaldende at det var den maskine som de allerede havde stående jeg havde at vælge imellem, og at eneste alternativ var at lade handelen gå tilbage.

Jeg har ringet til Elgiganten 3 gange og er hver gang blevet lovet, at den person der har taget beslutningen om at det er den eneste vaskemaskine jeg kan få, vil ringe tilbage til mig og forklare hvordan han kan mene at denne maskine kan være lige så god, men det er endnu ikke sket.

Fortsættelse følger…

Vinterferie med sne i København

Det er da bare helt fantastisk smukt at gå rundt i København når sneen har langt sig så smukt til rette som den har lige nu, og så lige i vinterferien hvor vi har tid til at nyde det.

Det er sådan nogen dage der gør at jeg føler at jeg har bosat mig det helt rigtige sted, lige her i verdens smukkeste hovedstad KØBENHAVN.